Hjem - Lions Varde

Menu

Nyhed

Aflysning af Ungdomsudveksling i 2020


Kære læser
Corona-virussen har fået tag i Danmark og det meste af verden - dermed også vores samarbejdspartnere ude i verden, når vi taler om ungdomsudveksling indenfor Lions
Derfor har Lions desværre måttet tage den tunge beslutning at aflyse arrangementerne både for de unge, som skulle have været sendt ud og de unge, som vi havde aftalt skulle besøge Danmark. 
Det betyder altså også, at vores fire YCE-lejre i Danmark er aflyst for i år samt vores lejrleder- og lejrassistentseminar.
Beslutningen om aflysningen har vi taget, fordi vi gerne vil imødekomme regeringens anbefalinger i kølvandet på udbruddet af corona-virus. Og selvfølgelig fordi vi gerne vil passe mest muligt på vores unge mennesker.

Da vi står i en helt ekstraordinær og usædvanlig situation, vil Lions Danmark dog komme med et helt specielt tilbud til de unge mennesker - nemlig at de, der i år havde fået en plads og ønsker at deltage igen næste år, vil blive prioriteret i forhold til andre.
Mange Lions klubber har brugt det seneste år på forberedelse, og på at skaffe gode aftaler på oplevelser til glæde for de unge mennesker. Jeg håber på forståelse for beslutningen om aflysning, og håber at disse klubber har lysten og viljen til, at prøve kræfter med opgaven igen næste år, så årets arbejde ikke har være spildt.
Til slut vil jeg gerne sende en stor tak til alle de som havde sagt ja til at åbne deres hjem og tage imod et ungt menneske fra et andet land. Der skal også lyde en stor tak for den store indsats alle I Lions har gjort både med at støtte YCE programmet, men også med at tage ansvaret for at arrangerer en YCElejr, TAK!

På vegne af YCE-holdet i Danmark
Jens Aksel Thomsen
Landsansvarlig for ungdomsudveksling MD 106 Danmark

Følg Lions